|
Pilte snitter i træ, laver bål, og lærer så småt at bygge med rafter. Det er også som pilt du kommer på længere ture, og du sover måske under åben himmel når I er på lejre.
I pilteklassen vil vi bruge året til at hygge med hinanden - og lære at være sammen, både når der er fart på, men også når vi er stille :-)
Den første del af sæsonen vil vi bruge i pilteområdet, hvor vi bla. skal lave en jordovn hvor vi kan bage vores egne kager.
Hvis vejret er til det, vil vi så vidt muligt være ude - og i pilteområdet har vi vores dejlige overdækning, så vi ikke bliver våde.
|