FDF Ledøje-Smørums historie
Fortalt af Poul Jacobsen,  kredsleder 1977 - 1983

Opstart af FDF/FPF i 1977
Den 3. marts 1977 blev det nuværende FDF Ledøje-Smørum startet op ved et møde i Boesagerskolens lærerværelse.
Det blev oprettet som en kreds under det, som den gang hed FDF/FPF’s Landsforbund, eller Frivilligt Drenge- og Pigeforbund. Landsforbundet gjorde en målrettet indsats for at starte arbejde for børn og unge, hvor der var behov og muligheder. I Ledøje-Smørum Kommune var der i 1960’erne og 70’erne en stærk byudvikling, hvor mange unge familier bosatte sig i de nye parcelhuskvarterer. Dette afspejlede sig også i et stærkt stigende børnetal, med behov for tilbud om fritidsaktiviteter.
FDF/FPF’s Landsforbund var opdelt i distrikter og Ledøje Smørum Kommune hørte under Harrestrup Distrikt, som også omfattede Ballerup, Herlev og Værløse Kommuner. En af distriktsledelsen opgaver var at styrke arbejdet i de lokale kredse og hjælpe til, hvor der kunne være mulighed for at starte og drive et arbejde for børn og unge.

På et tidspunkt i efteråret 1976 blev jeg (Poul Jacobsen) opsøgt af Jens Olesen, den senere kordegn i Ledøje-Smørum Pastorat. Han var sekretær i ledelsen for Harrestrup Distrikt, og da han kendte mig fra anden sammenhæng, var det blevet hans opgave at spørge, om jeg ville være med til at etablere en ny FDF/FPF kreds i Ledøje-Smørum og påtage mig opgaven som kredsleder.
Det var en henvendelse, som gav anledning til nogle overvejelser for mig og min familie. Selv om jeg nok ikke havde det fulde overblik over, hvad det ville indebære, hvis jeg sagde ja, var jeg klar over, at det ville kræve en hel del tid, og at det ville påvirke tilværelsen for vores familie i nogle år fremover.
Vi havde selv 3 børn i alderen 2 - 6 år, og når det endte med, at jeg sagde ja til opgaven, var det også ud fra den tankegang, at hvis man gerne ville have sådanne muligheder for sine egne børn, måtte man også være villig til at bruge tid og kræfter på at realisere det.
En anden vigtig grund til, at jeg vovede at sige ja, var, at vi havde et godt netværk af unge familier, der tænkte på samme måde, og som var villige til at gå ind i opgaven som ledere. Vi var nogle unge par, der i en del år havde sunget i et sangkor inde i København, og som kendte hinanden derfra. Da nogle havde bosat sig i Ledøje-Smørum Kommune fulgte flere efter, og da vi fik talt sammen, kunne tanken om en ny FDF/FPF kreds realiseres. Nogle af dem, der var med fra starten, bor stadig i kommunen, mens andre er fraflyttet.
Selv om det er voveligt efter så mange år at nævne navne med risikoen for at glemme nogen, vil jeg dog nævne ledere, som var med fra starten: Ud over undertegnede, Poul Jacobsen og min hustru Inga var der Anne Grethe og Ole Strømme, Grethe Jacobsen, Birthe og Svend Erik Simmelsgaard, som flyttede omkring 1980, Tage Beck Jørgensen, en ung studerende, der boede hos Stella Sørensen, Hegnskær, og som var en bror til Birthe Simmelsgaard. Tage Beck Jørgensen blev senere generalsekretær for FDF’s landsforbund.

Forud for opstarten den 3. marts havde de nye ledere været på kursus, og landsdelssekretær Mogens Bodenhoff skulle medvirke ved det første møde. Der var også sørget for presseomtale, og allerede inden mødet havde vi haft henvendelser fra omkring 25 børn, der gerne ville komme, så vi var meget spændte.

Fremmødet af børn og forældre ved mødet viste en stor interesse, og vi måtte oprette ventelister, for at kunne styre udviklingen og klare behovet for ledere.

Det blev en meget fin aften med mange positive tilkendegivelser over for den nye FDF/FPF  kreds.
Der havde tidligere været FDF i kommunen, men kredsens aktiviteter var indstillet omkring 1969 -70. Sognepræsten, pastor Niels Zeuthen havde til sidst stået temmelig alene med at holde liv i kredsen, og i en periode kom der ledere fra bl.a. Skovlunde for at hjælpe til.

Pastor Niels Zeuthen var også mødt frem til mødet den 3. marts, og han kunne overdrage en fane fra den gamle kreds. Desuden afleverede han en sparekassebog på en konto i ”Den sjællandske Bondestands Sparekasse” lydende på FDF Ledøje-Smørum. Dagen før var sparekassebogen blevet gjort op, og Pastor Zeuthen afleverede bogens indestående kr. 2.300, 39 til den nye kreds som en kærkommen startkapital.
Der var det særlige ved sparekassebogen, at der var tilknyttet et mærke, som kontohaveren skulle oplyse for at hæve på bogen. Mærket var: ”S S S”, og vi fik oplyst at det stod for ”Sigurd Sørensen Stangkær, som var Stella Sørensens afdøde mand. Det gav stof til respektfuld eftertanke. Pastor Zeuthen bemærkede med tilfredshed, at den nye kreds også ville optage piger, i modsætning til den gamle kreds, som kun var for drenge.

Ledende skoleinspektør Axel Kastrup og borgmester Eigil Paulsen var også til stede, og sammen med gode ønsker for den nye kreds afleverede borgmesteren en check på kr. 500 som hjælp til at komme i gang.
Der var også gaver fra Harrestrup Distrikt og fra FDF kredsene i Ballerup, Herlev og Skovlunde.

I øvrigt havde ledere fra de nævnte kredse og fra distriktet, sørget for, at dagen, den 3. marts blev markeret på en ganske særlig måde ved daggry. De mødte nemlig op kl. 6.30 på vores adresse i Tulipanhaven med truttende FDF – messingblæsere og morgensang. Vi havde dog fået et praj i forvejen og forstod, at det betød morgenkaffe til de fremmødte. Hvis man spørger boghandler Lasse Mæhle i Ballerup, om han kan huske den morgen, så får man et bekræftende svar. Det var for os en særlig oplevelse, som normalt hører til ægteskabelige jubilæer. Dette indslag vakte da også en berettiget undren hos naboer, som ikke rigtig kunne få det til at passe med de faktiske forhold i vor familie. Alligevel indbragte det senere på dagen en æske chokolade, som blev påskønnet ved et senere ledermøde.

Den første bestyrelse:
Den 31. marts 1977 blev der holdt konstituerende bestyrelsesmøde hos kredslederen, Tulipanhaven 24.
Bestyrelsen bestod af:
Forældrerepræsentanter: Hans Lindberg Christensen og Ole Aktor Nielsen, menighedsrepræsentant Peder Emil Jensen, kredsleder Poul Gerhardt Jacobsen, lederrepræsentant Anne Grethe Strømme. Desuden var Pastor Niels Zeuthen indsuppleret medlem af bestyrelsen.
Distriktsleder for Harrestrup Distrikt, Henning Kolling deltog i mødet.
Hans Lindberg Christensen blev valgt til formand og Peder Emil Jensen til kasserer.
På mødet blev der underskrevet en overenskomst med FDF/FPF’s Landsforbund, som i hovedtræk gik ud på, at kredsens arbejde ville blive drevet i overensstemmelse med landsforbundets grundlov og vedtægter. En vigtig del af formålet her var, at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus, og der skulle være en tilknytning til den lokale sognekirke.

Kredslederen oplyste, at der pr. 31. marts var 31 indmeldte børn og 7 voksne ledere i kredsen.
Det blev besluttet at kredsleder og formand skulle tage kontakt til kommunen for at finde egnede mødelokaler, og at kredsen allerede i 1978 skulle tilmeldes Børnehjælpsdagen i Storkøbenhavn.

Det sidste blev indledningen til et samarbejde med DDS, Kong Svend og LSB om at arrangere Børnehjælpsdage lokalt i kommunen.

Mødelokaler:
Som mødelokaler for de ugentlige møder, fik kredsen fra starten tildelt nogle klasselokaler i Boesagerskolens Blok C.
Det var absolut ikke optimale forhold. Det betød, at lederne skulle medbringe alt, hvad der skulle bruges ved møderne, og at intet kunne efterlades når de tog hjem. Ud over materialer til aktiviteterne måtte lederne ofte medbringe og opbevare børnenes halvfærdige arbejde hjemme hos sig selv. Der skulle virkelig engagement og tålmodighed til for at fungere som leder under disse forhold, og for den nystartede kreds var deres indsats
afgørende. Det hjalp lidt, da kredsen efter ansøgning fik bevilget et stålskab, som blev placeret på gangen.

Det var heller ikke uproblematisk i forhold til skolens lærere og elever, at være fælles om lokaler. Vi kendte nogenlunde skolens forventninger til, hvordan lokalerne skulle efterlades, men ofte passede dette ikke med situationen, når vi kom til lokalerne efter skoletid.
I efteråret 1979 flyttede Ungdomskolens Klub ud af kælderlokalerne under Blok A, Boesagerskolen, og i begyndelsen af 1980 fik FDF mulighed for at overtage disse.
Ved en stor indsats af forældre og ledere blev Lokalerne sat i stand, og kommunen betalte materialerne samt en del inventar. Det var en stor forbedring i forhold til at benytte klasselokaler, og det gav også mulighed for opbevaring af lejrmateriel, som var blevet nødvendigt efterhånden som større børn var med på lejrene med overnatning i telte.

Den 7. marts 1981 blev der holdt reception i de nyistandsatte lokaler, og mange fandt vej til kælderen den søndag eftermiddag og skrev deres navn på  ”Det gyldne skind”.
FDF/FPF havde disse lokaler frem til 1994, da man kunne flytte ind i det nye kredshus i Hindbærvangen.

Krogen
FDF har med forkærlighed lavet udendørs aktiviteter, og især for de større børn er det en udfordring at komme ud og opleve naturen på alle tider af døgnet. For at få mulighed for sådanne aktiviteter, havde FDF allerede i april 1979 lejet ca. 2 tdr. land jord (godt 1 ha) af Thomas Krog, Boesagergård. Denne aftale er et godt eksempel på, at mange støttede op om FDF’s arbejde med børnene. 
Aage Jacobsen, gartneriet ”Rosenlund” kendte vort ønske om et stykke jord i nærheden af Boesagerskolen, og han havde jord, der stødte op til Thomas Krogs marker. De to havde indbyrdes afklaret, at FDF kunne leje det omtalte areal for 1000 kr. om året. Det var favorable vilkår, og lederne kunne benytte det som en mulighed i forbindelse med møderne i vore lokaler på Boesagerskolen.
Af tre grunde måtte jordstykket hedde ”Krogen”.  Rent fysisk var det et hjørne, - en krog af marken, som var omgivet af træer på de 2 sider, det var også en ”hyggekrog” med gode muligheder for FDF- aktiviteter, og endelig var der associationer til ejerens navn.
I forbindelse med en ”Plant et træ” kampagne i 1984 fik FDF med tilskud fra Carlsberg Fonden plantet en del træer på arealet. Det gav bedre muligheder end en flad mark uden beplantninger. ”Krogen” var til dels sammenfaldende med det areal, som Smørum Naturskole nu (2009) benytter ved Smørum Parkvej med adressen  ”Krogen 2B”. FDF disponerede over ”Krogen” frem til 1995, da man var kommet på plads i det nye kredshus, med mulighed for at komme ud. For de mange børn, der var med i FDF i årene 1979 til 1994 indtager Krogen en stor plads i erindringen.

Børnehjælpsdagene.
Som nævnt blev det besluttet allerede på det første bestyrelsesmøde i den nye kreds, at man skulle tilmelde sig Børnehjælpsdagene i Storkøbenhavn.
Det faldt ret naturligt, for et af bestyrelsesmedlemmerne, Ole Aktor Nielsen, havde været FDF’er i Ordrup og havde der været involveret i aktiviteter under Børnehjælpsdagene. Allerede i foråret 1977 solgte Ledøje-Smørum FDF/FPF Lillebrorlodder. Det blev organiseret og afregnet gennem forbindelsen til Ordrup, men efter at vi havde skrevet et brev til Kong Svend Spejderne, Ulla Frederiksen, om vore tanker vedr. Børnehjælpsdagene blev der i efteråret 1977 oprettet en lokalkomite nr. 50, som i starten havde FDF og Kong Svend Spejderne som medlemmer. Senere kom LSB til, og de 3 foreninger eller organisationer udgør stadig Børnehjælpsdagens Lokalkomite nr. 50.
Børnehjælpsdagenes historie gennem de mange år er nok til et kapitel for sig. Det årlige salg af Lillebrorlodder, aktiviteter ved Hallerne over flere dage med kæmpeloppemarkeder, bankospil og festlige aktiviteter for børn blev i mange år en væsentlig indtægtskilde for de tre organisationer. Det var en stor hjælp til anskaffelse af lejrmateriel, og dækning af udgifterne ved ture og aktiviteter.
Organisatorisk var det en temmelig stor opgave at planlægge og afvikle børnehjælpsdagene. Rigtig mange voksne var involveret, og gjorde en kæmpeindsats. Hvorfor? Jo, de kunne se et formål, og så kunne de også lide samarbejdet og stemningen. Alt dette havde så også som sidegevinst, at vi var en masse mennesker, lokale borgere, som på den måde lærte hinanden at kende. Vi fik en form for netværk, som er godt for den enkelte men også for funktionerne i et lokalsamfund.

Forældre Støttekredsen
Det var fra starten et fast punkt på dagsordenen ved bestyrelsesmøderne, at vi skulle arbejde for, at FDF kunne opnå egne mødelokaler eller måske en lejrhytte. Økonomisk syntes det umiddelbart at være en drøm, der ikke kunne realiseres. Vi var på det rene med, at der skulle skaffes mange penge, for at det kunne blive virkelighed, og hvor skulle de komme fra.
Ud over en flok entusiastiske ledere var der imidlertid en masse forældre, som gerne stillede op, når der var brug for hjælp på lejre og i forbindelse med større aktiviteter, som f.eks. julebasar. Det viste sig, at en del af disse forældre, kunne se en opgave i at arrangere indtægtsgivende aktiviteter, som på sigt kunne tilvejebringe et økonomisk grundlag for større anskaffelser.
I referatet fra et bestyrelsesmøde d. 26. nov. 1979 er det noteret, at forældrekredsen afholder bankospil på Balsmoseskolen, og at det efter en dårlig start er begyndt at give overskud. Bestyrelsen bevilgede 1000 kr. til forældrekredsens arbejde.
Senere gik pengene den anden vej, for over en årrække blev bankospil en væsentlig indtægtskilde, og efterhånden syntes drømmen om eget kredshus at være inden for rækkevidde.
Mens jeg skriver dette passerer i erindringen en lang række af forældre og andre, som i disse år gjorde et stort arbejde, og som ved deres indsats skabte gode økonomiske muligheder og rammer for kredsens aktiviteter.
Da bankospil efter nogle år blev underlagt ændrede regler, var det en mere tvivlsom ”forretning”, og på et tidspunkt blev det besluttet at stoppe de ugentlige spil.
Når der i forbindelse med Børnehjælpsdagene hvert år holdes bankospil i hallen, er det for en stor del det gamle erfarne ”mandskab”, der træder til og sørger for en ”professionel” afvikling.

I 1981 blev forældrekredsen etableret som en selvstændig forening, ”Ledøje-Smørum FDF/FPF, Forældrekredsen” Støtteforening. Det første regnskabsår var 1. maj 1981-30.april 1982.

I Støtteforeningens vedtægter blev der fastlagt retningslinjer for, hvordan der kunne ydes økonomisk støtte til kredsens aktiviteter med børn og unge, og hvordan opsparede midler kunne anvendes.

Det blev også Støttekredsen, som påtog sig at fremstille en hoppepude. Det skete efter oplæg og vejledning af en af lederne fra Skovlunde FDF, Jan Cordes, som havde prøvet det før, og som skaffede materialet til hoppepuden. I nogle år blev den lejet ud og Støttekredsen forestod transport og vedligeholdelse i den forbindelse. Den store, røde hoppepude blev kendt og prøvet af mange børn i Ledøje-Smørum, når den blev sat op i forbindelse med Børnhjælpsdagene og til stor fornøjelse for kredsens egne børn ved forskellige arrangementer.

Kredshuset.
Selv om FDF i årene 1980 – 1994 havde ”egne” lokaler under Blok A på Boesagerskolen, var ønsket om et kredshus med umiddelbar adgang til udendørs arealer intakt. For lederne var det efterhånden meget utilfredsstillende, at der ikke var udsigter til at komme op af kælderen. Kredsen var hele tiden i kontakt med kommunen for at finde en mulighed, og det gjorde også indtryk på politikerne, at vi med Støtteforeningens indsats havde fået mulighed for at komme med et økonomisk bidrag, der var til at få øje på.
Jan Cordes, lederen fra Skovlunde, der havde været behjælpelig med fremstillingen af hoppepuden, var arkitekt. Han tegnede sammen med en anden arkitekt, der også var involveret i FDF, et forslag til, hvordan vort kredshus kunne se ud og indrettes.
Når der skulle findes en egnet grund, hvor et kredshus kunne opføres, var det vigtigt, at det kom til at ligge rimeligt centralt i forhold til boligområderne, og at der var taget hensyn til trafiksikkerheden for børnene.

Kommunens tekniske forvaltning kom med nogle forslag til placering, og interessen samlede sig om grunden i Hindbærvangen, hvor kredshuset nu ligger.
FDF kom altså med skitsetegning til et hus og tre- fire hundrede tusind, som kunne indgå i byggesummen.
På det grundlag blev der lavet en aftale om, at kommunen stillede grunden til rådighed og forestod opførelsen af det hus, vi havde fået tegnet. FDF’s økonomiske midler skulle gå til anlæg af grunden omkring huset med flisebelægning og til lamper og inventar i huset. Opførelsen af selve huset blev finansieret af kommunen, og det var stort set færdigt i foråret 1994.
Aftalen omfattede også, at kommunen blev ejer af huset og påtog sig vedligeholdelses- og driftsudgifterne, mens FDF fik brugsret over huset i 10 år.
Hele forløbet er et godt udtryk for samarbejdet mellem kommunen og en privat interesseorganisation om at skabe gode rammer for de mange børn, der havde deres gang i FDF. Blandt politikerne, og her vil jeg især nævne Elin Jakobsen, Erik Ziegler og John Petersen, var der en stor vilje til at imødekomme de rimelige ønsker om at komme op fra kælderen under Blok A. Det indgød også respekt, at FDF kunne stille med betydelige økonomiske midler, og hele forløbet passede fint til tanken om, at kommunen kunne yde hjælp til selvhjælp.
Den daværende kredsleder for FDF, Jan Madsen, var en ihærdig og drivende kraft i hele processen med at holde gang i dialogen med kommunen. Han agerede meget målrettet og bevidst om, at nu var der muligheder, som skulle udnyttes.
Igen bør det nævnes, at de mange forældre, som i årenes løb var aktive i Støtteforeningen, havde tilvejebragt
det økonomiske grundlag for at gennemføre projektet med et kredshus. Deres indsats kan dårligt påskønnes nok.

Den 20. aug. 1994 blev det markeret ved en reception, at FDF  havde overtaget det nye kredshus. Blandt gæsterne var også nogle af de politikere, som havde været med til at virkeliggøre drømmen, og de gav udtryk for tilfredshed med resultatet af det fælles projekt.

På lejr med FDF
Når FDF’s historie skal fortælles, må der naturligvis også være et afsnit om de talrige møder ture og lejre, som har dannet rammen om spændende oplevelser for så mange børn og unge.
Allerede sommeren 1977, - 4 måneder efter kredsens start, - var vi på sommerlejr med 35 børn og 11 voksne ledere og tanter. .
Det var sammen med andre kredse på landsforbundets område ved Julsø.
Året efter havde vi 120 med på indianersommerlejr ved Aulum, og billeder fra lejren viser børn, der virkelig lever sig ind i tilværelsen som indianer.
I 1979 var det en vikingesommerlejr ved Hald Sø syd for Viborg, og sådan kunne vi nævne en hel stribe af lejre forskellige steder i landet, og de særlige oplevelser der knytter sig til hver lejr.
De store landslejre ved Julsø, hvor 12- 15.000 unge var samlet, har naturligvis været  en særlig oplevelse.
Her var man del af et stort fællesskab, og her blev der knyttet mange venskaber og forbindelser, mellem unge fra forskellige dele af landet.
De første år kunne vi rejse gratis med DSB, og derfor var det også økonomisk overkommeligt at rejse på lejr i Jylland. For mange børn var det at rejse med tog noget nyt og i sig selv en oplevelse. Ofte var der også andre FDF- kredse med tog og færger, så det kunne nogle gange være svært for lederne, at holde styr på, hvem af de blå børn de skulle sørge for at få af toget det rigtige sted. Lederne fremstillede derfor et rødt tørklæde med sort stoftryk til alle børn og ledere, og det skulle bæres på rejsen. Det hørte ikke lige med til forbundsdragten, men det var en stor hjælp for både børn og voksne, så de vidste hvem de hørte sammen med.
Det helt afgørende for kredsens arbejde har altid været ledernes engagement og vilje til at bruge deres tid på at være sammen med børnene. Men lederne skal også kunne indgå i et lederfællesskab, hvor man må kunne lide at være sammen. Der var gode muligheder for at komme på lederkursus, som også kommunen gav tilskud til. Det at komme sammen med ledere fra andre kredse, var inspirerende og gav nye ideer til aktiviteter med børnene.

Afsluttende bemærkninger
Når jeg sagde ja til at skrive FDF’s historie, var det med nogen betænkelighed, og undervejs har jeg ind imellem spurgt mig selv, om jeg nu huskede at få det væsentlige med. Jeg må naturligvis skrive om det, som har en stor plads i erindringen hos mig selv, fordi jeg på en eller anden måde var involveret. Jeg er så også bevidst om, at historien ville blive vægtet på en anden måde, hvis den skulle fortælles af nogen af de ledere, som har brugt så megen tid på ugentlige møder med børnene, ture og lejre. Jeg er også klar over, at den historie, jeg har fortalt om FDF, ikke har meget at gøre med de minder, som mange børn i Ledøje-Smørum bærer med sig om dejlige og spændende oplevelser med kammerater.
Mange ting har ændret sig i samfundet gennem de 32 år, der er gået siden starten i 1977. Som eksempel kan jeg nævne, at vi sad og skrev breve, medlemslister m.m på maskine med så mange gennemslag, som vi kunne proppe i maskinen, og det blev ikke pænt, hvis man skulle til at rette. Nu foregår kommunikationen med elektroniske hjælpemidler pr. mail og via en hjemmeside.
FDF’s nyere historie har jeg ikke så indgående kendskab til, men jeg bemærker, at nuværende kredsleder, Jesper Nielsen, var et af de første børn, vi optog som medlem i 1977.
Det er mit håb, at FDF Ledøje-Smørum også i årene fremover vil være et godt tilbud til børn og unge om gode og sunde fritidsaktiviteter og spændende oplevelser.