|
Her er en kort beskrivelse af de aldersgrupper, vi har delt vore medlemmer op i.
Puslinge | Børnehaveklasse-alderen (5-7 år) Onsdag kl. 1800-1930. Puslinge er FDFs spilopmagere. Lige startet i skolen, og fuld fart på. Puslinge laver dukketeater, stearinlys, bygger huler, får historier og meget meget mere. Ledere: Hanne, Ina og Anne.
Tumlinge | 1. og 2. klasse (7-9 år) Onsdag kl. 1800-1930. Som tumling skal du til at lave snobrød over bål, og er selv med til at tænde det. Du kommer også på løb og du lærer måske hvordan man ringer 112 hvis der sker en ulykke. Hvis du ikke som pusling har været på besøg på den lokale brandstation, sker det nok nu. Ledere: Hanne, Ina og Anne.
Pilte | 3. og 4. klasse (9-11 år) Onsdag kl. 1900-2030. Pilte snitter i træ, laver bål, og lærer så småt at bygge med rafter. Det er også som pilt du kommer på længere ture, og du sover måske under åben himmel når I er på lejre. Ledere: Jesper, Karina og Anja.
Væbnere | 5. og 6. klasse (11-13 år) Onsdag kl. 1900-2100. Som væbner er du en rigtig raftebygger, og kommer meget tæt på naturen, hvor du sover i bivuak, og løber efter kompas. Du kommer med på FDFs landslejr, der finder sted hvert femte år, og du er selv med til at planlægge klassemøderne. Ledere: Peter, Tina og Line.
Seniorvæbnere | 7. og 8. klasse (13-15 år) Onsdag kl. 1900-2100. En Seniorvæbner er en “færdiguddannet væbner”. Du kan selv lave weekender sammen med dine ledere, og du planlægger måske arrangementer for de mindre FDFere. I nogle kredse får seniorvæbnerne ansvaret for en del af kredsen udstyr (f.eks. telte). Ledere: Micki, Morten og Martin.
Seniorer | 9. klasse og opefter (op til 18 år) Mødes efter aftale fra gang til gang. Seniorer hygger ved bålet sammen med de andre, imens de drikker kaffe og spiller guitar. Seniorklassen tager i svømmehallen, på weekender, og mødes med andre seniorer. I langt de fleste kredse bliver seniorer tilbudt at være assistenter på en klasse med mindre FDFere, for at forberede sig på at være leder i FDF. Af samme grund kan du som senior deltage i Landsforbundets kurser, som normalt bliver betalt af kredsen. Ledere: Evan og Kent.
|